Mød de kvinder, der udformede Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Mens Eleanor Roosevelt var en drivende kraft i skabelsen af Verdenserklæringen, krævede det en holdindsats, herunder mange andre kvinder, for at gøre det til det i sandhed universelle dokument, det er i dag.

Eleanor Roosevelt er velkendt for sin ledende rolle i udarbejdelsen af de Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettighederne, men andre kvinder hjalp også med at gøre Verdenserklæringen virkelig universel.

Hansa Mehta fra Indien tilskrives at ændre udtrykket, ”Alle mænd er født frie og lige” i artikel 1 til ”Alle mennesker er født frie og lige”. Det var en ændring af ét ord, der betød hele forskellen.

Begum Shaista Ikramullah fra Pakistan kæmpede for artikel 16 om lige rettigheder i ægteskab for at bekæmpe børne- og tvangsægteskaber. Minerva Bernardino fra den Dominikanske Republik argumenterede med succes for at medtage ligestilling mellem mænd og kvinder i indledningen til Verdenserklæringen. Bodil Begtrup fra Danmark var fortaler for, at Verdenserklæringen skulle henvise til ”alle” eller ”enhver” som indehavere af rettighederne snarere end ”alle mænd”.

Mange kvinder hjalp med at gøre Verdenserklæringen om Menneskerettighederne til det, den er i dag, herunder (fra venstre) Angela Jurdak Khoury fra Libanon, Fryderyka Kalinowski fra Polen, Bodil Begtrup fra Danmark, Minerva Bernardino fra den Dominikanske Republik og Hansa Mehta fra Indien.

Evdokia Uralova fra den Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik argumenterede for lige løn til kvinder og takket være hende, siger artikel 23: ”Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.” Sammen med Fryderyka Kalinowski fra Polen og Elizaveta Popova fra Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker lagde hun vægt på rettighederne for personer i ikke-selvstyrende områder som omhandlet i Artikel 2.

Lakshmi Menon fra Indien argumenterede for det ”universelle” ved menneskerettigheder, idet hun insisterede på, at hvis kvinder og folk under koloniherredømme ikke blev udtrykkeligt nævnt i Verdenserklæringen, så ville de ikke blive betragtet som værende inkluderet i ”alle”.

”Eleanor Roosevelt er velkendt for sin ledende rolle i udarbejdelsen af de Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettighederne, men andre kvinder hjalp også med at gøre Verdenserklæringen virkelig universel.”

Marie-Hélène Lefaucheux fra Frankrig var fortaler for at inkludere ikke-forskelsbehandling baseret på køn i Artikel 2, som siger: ”Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.”

Disse og andre kvinder, der bidrog til Verdenserklæringen, har sikret, at dokumentet garanterer lighed for alle.

DOWNLOAD »
DOWNLOAD