Magna Carta (1215)

Magna Carta, eller ”Det Store Dokument”, var formodentlig den vigtigste tidlige indflydelse på de omfattende historiske processer, der førte til den form for lovgivning baseret på en forfatning, som vi i dag finder i den engelsktalende verden.

Efter Kong John af England i 1215 havde krænket adskillige af de gamle love og skikke, som England var blevet regeret efter, tvang hans undersåtter ham til at underskrive Magna Carta, der specificerer de punkter, der senere skulle blive betragtet som menneskerettigheder. Blandt dem var kirkens ret til at være fri for indgreb fra regeringens side, alle borgeres ret til at eje og arve ejendom og til at være beskyttet mod at skulle betale for høje skatter. Den fastslog enkers ret til ejendom og til at vælge ikke at lade sig ægte på ny, og den etablerede principperne om behørige/ordentlige/retfærdige retssager og lighed for loven. Den indeholdt også bestemmelser, der forbød bestikkelse og embedsmisbrug.

Magna Carta blev et afgørende vendepunkt i kampen for at etablere frihed, og vidt og bredt betragtes det også som et af de vigtigste retslige dokumenter i udviklingen af det moderne demokrati.

Petition of Right (1628)

Den næste milepæl, vi kender til i udviklingen af menneskerettigheder, var ”Petition of Right”, der blev udformet i 1628 af det engelske parlament og sendt til Charles den første som en erklæring om borgerrettigheder. Afslag fra parlamentet til finansiering af kongens upopulære udenlandspolitik havde fået hans regering til at opkræve lån og til at indkvartere tropper i borgernes hjem som en økonomisk foranstaltning. Vilkårlig anholdelse og fængsling for at modsætte sig disse regler havde skabt en voldsom fjendtlighed i parlamentet mod Charles og George Villiers, hertugen af Buckingham. Petition of Right, som Sir Edward Coke var ophavsmanden til, var baseret på tidligere love og traktater (chartre, se ordlisten), og den fremsatte fire principper: (1) Ingen skatter kan opkræves uden parlamentets samtykke, (2) Ingen statsborger kan blive fængslet uden påviselig grund (en bekræftelse af retten til at få sin sag prøvet ved en domstol), (3) Ingen soldater må blive indkvarteret hos borgerne, og (4) Militær undtagelsestilstand må ikke bruges i fredstid.