Kampen for menneskerettigheder i Nova Scotia

Aktivisten Otis Daye har sat sig for at gøre menneskerettigheder til en mærkbar virkelighed i hele Nova Scotia, Canada.

Otis Daye kæmper for menneskerettigheder gennem Youth for Human Rights Internationals program i Nova Scotia der er en af Canadas 13 provinser og territorier og ligger på Nordamerikas østkyst. Daye er ligestillingskonsulent for Halifax Regional Centre for Education, det offentlige skoledistrikt der har ansvaret for 137 skoler.

Daye er født og opvokset i Halifax, Nova Scotia, som søn af en afro-canadisk far fra Nova Scotia og en mor fra Guyana. Hans bedstefar var canadisk mester i letvægtsboksning, den første sorte parlamentariske ordenshåndhæver i Canada og en dedikeret menneskerettighedsaktivist. Bedstefaren har lagt navn til både en gade og et afrikansk-orienteret uddannelsesinstitut ved navn Delmore “Buddy” Daye Learning Institute. Gennem årene har Otis Daye været skuespiller, sangskriver og performer. Han lægger dog ikke skjul på at hans absolut største stolthed er hans søn, Bishop.

“Jeg har altid brændt for at hjælpe unge i Nova Scotia med at udvikle sig.

“Min bedstefar er min helt store inspirationskilde og grunden til at jeg laver det arbejde jeg gør. Da muligheden bød sig, var jeg egentlig rigtig glad for mit daværende job. Alligevel følte jeg et kald til at skifte spor og arbejde med menneskerettigheder – netop fordi det var det felt min bedstefar viede sit liv til. Han spillede en afgørende rolle i oprettelsen af Nova Scotia Human Rights Commission, og det er noget der altid har gjort indtryk på mig. At jeg nu får lov til at gøre det samme i samarbejde med unge mennesker, ser jeg som et kæmpe privilegium og en gave. Samtidig ser jeg et behov for at skabe lige vilkår og muligheder for alle. Som samfund slås vi konstant med emner som menneskerettigheder og social retfærdighed, og det kan være utroligt svært for børn og skoleelever at hitte rede i. Mit store ønske var at skabe ro så vi kan tale åbent og ærligt sammen om hvordan vi løfter den her opgave i fællesskab.

“Lige nu arbejder jeg på at gøre hver eneste skole i vores provins til et mere retfærdigt sted for alle elever. Det betyder at alle elever skal kunne træde ind på skolen og føle at de kan være præcis som de er, uden at frygte eller tøve af skræk for at blive trådt på eller set ned på af andre. Det kan vi kun opnå ved at opbygge en kultur præget af accept, forståelse og tillid på hver eneste skole. For at nå dertil arbejder jeg med det jeg kalder ‘Equity Teams’. Først samarbejder jeg med personalet om at spotte og håndtere alle former for diskrimination, racisme eller fordomme, og så klæder jeg dem på med de nødvendige redskaber så de kan gribe kompetent ind. Derefter inddrager jeg eleverne. De skal være med til at identificere og påpege de elementer i deres skolekultur som spænder ben for ligeværdighed. Til sidst kigger jeg på personalets undervisningsmetoder for at sikre at de altid har fokus på lighed og mangfoldighed i deres møde med eleverne.

Mit arbejdsfelt gør at jeg bliver nødt til at tale om race og racisme regelmæssigt. Jeg støder jævnligt på både uvidenhed, misforståelser, urealistiske forventninger og en reel mangel på indsigt hos både undervisere, elever og medlemmer af lokalsamfundet. Det er uden sammenligning den sværeste del af mit job fordi jeg hele tiden er nødt til at skille mine personlige følelser fra mit professionelle arbejde. Min største styrke er nok at jeg er god til at skabe et trygt rum hvor folk tør åbne op og vise deres sårbare sider. Det er helt afgørende, for vi kan ikke skabe forandring uden ærlighed – og folk er ikke ærlige hvis de er bange.

“Jeg bruger Unge for Menneskerettigheders undervisningskits som en af hjørnestenene i vores Equity Teams. Det gælder især i de ældste klasser hvor eleverne samarbejder med Staff Lead Equity Teamet om at identificere og fremme menneskerettigheder på hele skolen. I grundskolen og på mellemtrinnet er kittet et redskab for lærerne som bruger det som vejledning til at udarbejde læringsforløb og workshops.”