Sådan startede en menneskerettighedsbevægelse i Freetown

Mohamed Umar Barrie og hans frivillige kæmper for at udbrede kendskabet til menneskerettigheder i skoler og i Sierra Leones lokalsamfund.

Mohamed Umar Barrie kom til verden i Keiyama, en lille landsby i det vestafrikanske land Sierra Leone. Hans forældre kom fra to forskellige etniske grupper. Sammen med resten af nabolaget voksede han op i stråtækte huse hvor alle levede på eller under fattigdomsgrænsen. Men Barrie havde store drømme allerede som helt lille. Som 6-årig flyttede han ind hos sin bedstemor i Sierra Leones hovedstad, Freetown. Han tog en række efteruddannelseskurser og fik certifikater i de emner der virkelig ligger ham på sinde: politik, jura, social retfærdighed og menneskerettigheder.

“Hvis jeg skal beskrive mig selv med få ord, vil jeg sige at jeg er meget målrettet og fuld af energi. Jeg har gjort en målrettet indsats ikke blot for at lære mere og dygtiggøre mig, men for at kunne rykke mine jævnaldrendes holdninger. Målet er at give dem redskaberne til social og økonomisk empowerment så de kan blive ansvarlige og respekterede borgere der kender forskellen på ret og vrang.”

Barrie faldt over Youth for Human Rights International da han søgte på nettet efter redskaber til at forsvare sine egne og andre unges rettigheder. Han havde med egne øjne set krænkelser af menneskerettigheder i sit hjemland – herunder diskrimination, fattigdom, ulighed i uddannelsessystemet, vilkårlige anholdelser og fængslinger samt opslidende, langvarige retssager.

“Det der drev mig til at gå ind i kampagnen, var et ønske om at oplyse de unge i mit lokalsamfund om deres rettigheder. Jeg kunne se hvordan de blev fuldstændig marginaliseret, og at de faktisk ikke helt forstod hvad menneskerettigheder overhovedet handlede om.”

Det blev startskuddet på Barries rejse, og han stiftede lokalafdelingen Unge for Menneskerettigheder Freetown, som i dag er officielt registreret under Sierra Leones nationale ungdomskommission. Sammen med sit hold af frivillige har han afholdt seminarer på skoler og oplysningsarrangementer i lokalområdet for at undervise unge og voksne om De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder og om hvordan mennesker kan komme godt ud af det med hinanden og leve i fredelig sameksistens.

For Barrie handler det ikke kun om hans egen udvikling; han brænder for at give andre redskaberne til at blive ansvarsbevidste og respekterede borgere. I alt har han givet mere end 5 000 mennesker i alle aldre en forståelse for menneskerettigheder som nu er blevet bevidste om deres ansvar for at værne om disse rettigheder.

“Jeg husker tydeligt et besøg på en skole i et af vores fattigste og mest udsatte områder. En lille dreng ved navn Foday spurgte hvorfor hans kammerater hele tiden slog ham og tævede ham uden grund – og om det egentlig var en overtrædelse af hans menneskerettigheder,” fortæller Barrie. “Jeg svarede ham at ja – det var en direkte overtrædelse af artikel 5 i De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder: ‘Ingen tortur’. Det fik ham til at beslutte at han fremover ville kæmpe for sine rettigheder og melde enhver der udsatte ham for noget lignende.

“En ung pige spurgte mig hvorfor hendes mor ikke bakkede hende op i at gå i skole, men i stedet tvang hende til at sælge vand på gaden, mens alle veninderne var i skole. Jeg forklarede hende at det var et brud på Artikel 26 om Retten til uddannelse. Jeg fortalte at hun har krav på en skolegang, og at grundskolen skal være gratis. Hun besluttede sig for at tage en snak med sin mor og fortælle hende at hun havde denne ret, og at hun ville blive advokat i fremtiden.”

Der venter stadig udfordringer for Barrie, især med hensyn til at få Verdenserklæringen om Menneskerettigheder anerkendt og prioriteret som et undervisningsemne på alle skoler og uddannelsesinstitutioner på landsplan. Men han er fast besluttet på at sætte en stopper for krænkelser af menneskerettigheder og fortsætte sit oplysningsarbejde i hele landet.